krøbet — krø|bet vb., præt. ptc. af krybe … Dansk ordbog
krybe — kry|be vb., krøb, krøbet (foran fælleskønsord krøben), krøbne (jf. §31 34); en krøben el. krøbet skjorte; et krøbet sæt tøj; krøbne duge, i sms. kryb , fx krybbønne, og krybe , fx krybefart, kryberum … Dansk ordbog
